Mere offentligt byggeri for pengene

Konferencen om øget innovation og produktivitet blev afholdt hos Dansk Industri den 25. april 2016.

Københavns Kommune og Dansk Industri inviterede byggeriet til konference under temaet øget innovation og produktivitet i offentligt byggeri. Formålet med konferencen var at sætte fokus på, hvordan myndigheder og byggeriet i fællesskab kan være med til at nedbryde barrierer for innovation og øget omkostningseffektivitet i det offentlige byggeri. 

Talerne på konferencen var overborgmester Frank Jensen fra Københavns Kommune, administrerende koncerndirektør Torben Biilmann fra MT Højgaard, byggechef Rasmus Brandt Lassen fra Byggeri København, managing director Nigel Barr fra Stradia, partner Anders Sælan fra Henning Larsen Architects, forretningsområdedirektør Lars Jess Hansen fra Enemærke og Petersen, samt innovationschef Diana Arsovic Nielsen fra Innovationshuset.

Se programmet og slides fra dagen i nedenstående.