ByK holder lukket de tre dage op til påske

ByK følger aftale indgået om afvikling af ferie for offentligt ansatte

Byggeri København holder lukket de tre dage op til påske – den 6., 7. og 8. april 2020. Det sker på baggrund af aftale indgået den 27. marts mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om afvikling af frihed for offentligt ansatte i forbindelse med covid-19-situationen. Leverandører anbefales at være opmærksomme på dette ved fremsendelse af fakturaer.

Byggeri København har, siden regeringens beslutning om hjemsendelse af medarbejdere og nedlukning af aktiviteter, arbejdet hjemmefra for at sikre fortsat eksekvering af alle kommunale byggeprojekter inden for sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Dette arbejde vil fortsætte både før og efter påske.