Enestående vand-kulturhus på Papirøen

Vi fejrede realiseringen af Papirøens nye vand-kulturhus sammen med arkitekt, borgmestre og Nordea-fonden.

Den 20. juni var arkitekten til papirøens nye vand-kulturhus, Kengo Kuma, på besøg i København. Besøget skulle markere, at projektet nu er fuldt finansieret med en donation på 300 mio. kroner fra Nordea-fonden.

Det enestående byggeri skal danne rammen om en unik svømmeoplevelse i hjertet af København. Med en arkitektur der ikke er set tidligere i København vil vand-kulturhuset have fokus på både inde og udendørs vandaktiviteter, der forbinder bassinerne med Københavns Havn.

Byggeriet skal stå færdigt i 2021.

Se klip fra besøget i videoen her eller i linket på siden.