Vær med til at bygge København – og faglige relationer

Vi bygger København. Når du ser en skole, børnehave, idrætsanlæg, botilbud eller svømmehal skyde op, så er det os, der står for det.

Det er samarbejdet, der skaber resultaterne i Byggeri København (eller ByK, som vi siger til dagligt). Det er nemlig vores fælles viden og evner, som skaber de bedste byggerier for københavnerne.

Vil du være med?

Billede
vgarshubdgjnkcpjålkæxcsvgzdhxfbcgjnkml,æn.-csgdvfhbmklj,æ.øm-

Velkommen til Byggeri København

Vi er en af de største offentlige bygherrer med en portefølje på DKK 7 mia. Bag tallene er dine 120 kommende kolleger, som du skaber de steder, som er med til at gøre København til verdens bedste by at bo i – uanset om du drømmer om at bygge helt nye bygninger eller give nyt liv til det som allerede er.

”Vi sætter retningen og løfter visionerne i København, så vi forbedrer vilkårene for københavnerne. Her bygger vi noget, som gør en forskel.” – Celine Bardram Nielsen, projektleder.

Vi gør det lidt anderledes

Du kommer til at sidde med fagligheder, der supplerer dine egne kompetencer. I er projektchefer, projektledere, jurister, økonomer, udviklingskonsulenter, byggeri-til-drift-koordinatorer, bæredygtighedskonsulenter og mange andre.

Så uanset, om det er et projekt på DKK 34 millioner, eller det beløber sig til over en milliard, lykkes du sammen med dine dygtige kolleger fra start til slut.

”Jeg er med helt fra starten på projekterne. Her arbejder vi tæt sammen igennem hele projektet, så vi kan løse mange situationer, inden de vokser sig store. Det, synes jeg, er positivt.” Rasmus Dohouch Poulsen, jurist

Er du stabsmedarbejder eller projektleder?

Store og meget store projekter

Vores projekter kan være en ny bygning på en skole, et helt nyt idrætsanlæg med kunstgræsbaner, multihal og svømmehal eller noget midt i mellem. Så uanset hvor du er i din karriere, er der udfordringer til dig.

”Jeg synes, det er meget tilfredsstillende at bygge på de områder, man selv bruger. Jeg har selv dyrket meget sport og er tidligere fodboldtræner. Her er jeg med til at bygge de idrætsanlæg mine unger og jeg kommer til anvende. Og at se en renoveret eller ny skole blive taget i brug er positiv afregning ved kasse 1.” René Jørgensen, projektchef.

3 HURTIGE

  • Vi er hele Københavns Kommunes bygherre
  • Vi bygger for DKK 7 mia.
  • Vi samarbejder – med hinanden, forvaltningerne, brugerne og vores leverandører